12-03-2017

Laksekvoter ude af trit med bestanden

Laksebestanden i Storå har været i konstant fremgang de sidste snart 15 år.

Med den usikkerhed der ligger i estimatet for bestandsundersøgelsen er opgangen i 2016 på den gode side af 6.000 laks - eller godt 4-5 gange større end bestanden i 2010. Det burde alt andet lige betyde, at der kunne hjemtages langt flere laks i 2016 end i 2010. Virkeligheden er dog en anden. Som det fremgår af figuren gav kvotesystemet i 2010 mulighed for at hjemtage 92 laks svarende til ca.7 % af opgangen. I 2016 blev hjemtaget 301 laks svarende til under 5 % af opgangen. 

Hele kvotesystemet blev i sin tid sat i verden for at sikre en øget vækst i bestanden, hvilket var grundlaget for at DTU Aqua vurderede, at man kun skulle udtage max 15 % af bestanden indtil bestanden havde nået sin bærekapacitet og opnået gunstig bevaringsstatus.

I Storå har man i 2016 langt overskredet niveau for en selvreproducerende laksebestand (min.1.000 gydelaks årligt som gennemsnit jf. lakseforvaltningsplanen).

Førte denne situation så til en væsentligt forøget kvote her i 2017?

Nej, man fortsætter med et ift. bestandsstørrelsen meget lille udtag på ca. 400 laks.

Kan det ikke være lige meget, man har jo fint glæde af at sætte laksen tilbage igen?

Det er da rigtigt, at man ikke behøver fylde fryseren med laks, men en så stor genudsætning som fandt sted i 2016 er efter min vurdering med til at stresse bestanden og skabe risiko for massesygdom, svampeangreb mv. som set i Mørrum.

Der er brug for at gentænke lakseforvaltningen, der i sin nuværende form har mistet sin beretigelse. Der fanges totalt inkl. genudsatte max. 25 % af bestanden, hvilket ikke er en trussel for bestandens bevaringsstatus og muligheden for at besætte gydepladserne optimalt.

Man kunne starte med at helt fjerne kvotebegrænsningen på smålaksen under 65 cm. Det vil styrke bestandens genetiske robusthed og sikre, at der også fremover er overvægt af store laks. Som kvotesystemer er nu bliver mange af de helt små genudsat og "lillekvoten" er rent proforma og aldrig opfisket.

Et andet tiltag der skulle sættes i værk omgående er, at gællekrogede laks ikke må genudsættes, men skal aflives og afleveres til almennyttigt formål, som er reglen i Norge flere steder. Det er uetisk og i strid med min lystfiskermoral at skulle genudsætte skadede laks. 

Kvotesystemet virker i dag mere som et politisk fordelingsredskab, hvor den fiskeribiologiske vinkel ikke længere er til stede.

Laksebestanden i Storå kan nu klare sig uden udsætninger, nu mangler bare at lakseforvaltningen i øvrigt på optimal vis tilpasses denne situation.

Laksebestanden i Storå skal også gerne være stor og stærk i fremtiden.

Jakob Larsen