11-05-2017

Lakseforvaltning bør ændres

Hvordan kan forvaltningen optimeres i forhold til bestandsbevarelse, rekreativ og turismemæssig udnyttelse.

Bestandsbevarelse

Der er fra DTU Aqua anlagt en konservativ forvaltningspraksis, der kun tillader at 10-15 % af opgangen hjemtages ved fiskeri med stang. Konkret betyder det at der i Storå i 2017 må hjemtages 220 store laks over 75 cm og 250 små på max. 75 cm.

Vurdering af nuværende praksis

Resultatet af den nuværende praksis har været at kvoten er opfisket efter 1 måneds fiskeri, ligesom der stort set kun er hjemtaget storlaks i denne periode – dvs. fisk over 7 kg (gennemsnit 8,5 kg) og næsten ingen mellemlaks.

Traditionelt hjemtages kun en mindre del af kvoten for smålaks, da der kun må hjemtages en laks årligt pr. fisker, ligesom frekvensen af de små ikke er så stor.

Da kun en mindre del af de små hjemtages bliver lakseudtaget mindre end 10 % af opgangen og dette udtag primært fra de største laks.

Anbefalede ændringer

Udtaget af laks har flere formål

  1. At sikre en bæredygtig bestand
  2. At øge den rekreative værdi af fiskeriet
  3. At øge den turismemæssige værdi

Ad 1.

 En bæredygtig bestand sikres ved, at der bevares et antal hunfisk til gydeperioden så ”gydebestandsmålet” opfyldes. I et vandløb med en størrelse som Storå vil omkring 500 hun og 500 hanfisk sikre gydebestandsmålet og resten vil være det nordmændene kalder ”høstbart overskud”, da endnu flere fisk på gydebankerne ikke producerer flere smolt. Med andre ord vil  omkring1.000 vildlaks på gydebankerne sikre nok æg til en maksimal smoltproduktion. Med en vildlaksebestand på konservativt vurderet 4.000 individer, er der derfor mulighed for et udtag på op til ca. 3.000 vildlaks i stedet for de nuværende ca. 400 stk, der i øvrigt tages fra toppen uden at sikre en hensigtsmæssig fordeling af aldersgrupperne. Udtages der ikke nok af de mindste vil bestanden kunne ændre sig negativt over tid og vil bestå af mindre laks end nu.

Ad 2.

Den rekreative værdi ved laksefiskeriet øges, når det ikke er forbundet med stress. Det nuværende kvotesystem efter først til mølle er et fiskeri med en unødvendig stress, da alle fisker med fuld kraft fra sæsonstart for at få del i kvoten for de store laks. Når der reelt kan hjemtages 3.000 laks og der kun hjemtages ca. 400 er der pålagt laksefiskeriet et helt unødvendigt beskyttelsesniveau. I 2016 blev fanget 1.400 laks. Selv hvis alle fisk blev hjemtaget var det ingen trussel mod bestanden, da man vanskeligt kan fange mere end 25 % af bestanden i en situation med krav om modhageløse kroge mv.

Ad 3.

Den turismemæssige værdi af fiskeriet øges, når der er en forudsigelighed i fangstmuligheder og regler og at disse ligger klar, før man rejser på lakseferie. 

Værdifulde regelændringer til laksefiskeri i vestjyske vandløb, hvor laks har opnået gunstig bevaringsstatus.

  • Tilladt hjemtagelse af een vestjysk vildlaks årligt, der er større end 70 cm i perioden 16. april – 15. juni – herefter fredet dog ikke i mindre  tilløbsåer.
  • Helt frit fiskeri efter laks fra 45-70 cm i perioden 16. april – 15. oktober.
  • Metoder der kan resultere i at agnen sluges, må ikke anvendes efter fangst af første laks.
  • Ikke levedygtige skadede laks (blødende fra dyb krogning i gæller) må ikke genudsættes, men skal afleveres til almennyttigt formål (sms-anmeldes fra åen)

De foreslåede regelændringer vil sikre, at laksebestanden bevarer en  tilfredsstilende størrelse, bevarer en genetisk sund sammensætning samt reducerer mulighederne for genudsætning af mange laks og skadede laks med øget smitterisiko i bestanden til følge. Fiskeriet vil blive langt mere afslappende og turismemæssigt vil værdien øges, når turisterne ved der er fisk at fiske på.

Jakob Larsen

Del siden