27-11-2020

Døde mink i gylletanke

Hu hej hvor det går. Millioner af mink nedgravet ulovligt klods op af Kærgård Bæk, Boutrup Sø og Gryde Å.

Hvorfor blev den løsning valgt over natten?

Ja, DAKA og forbrændingen havde ikke plads lyder det fra de ansvarlige myndigheder Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen...

Var der andre muligheder?

Ja, nu fremgår det at Thomas Danielsen (V) hurtigt kunne havde fundet et par tomme gylletanke ved landmændene, der kunne have haft plads til alle mink i en midleridig periode indtil Daka, biogas eller andre kunne overtage.

Hvorfor fanden er den løsning ikke bragt i spil? Jeg havde ikke set den løsning, men det er der åbenbart andre der har.

Nu risikerer man at enorme mængder næringsstoffer gør Boutrup Sø algegrøn. Søen har udløb i Gryde Å. Bliver Gryde Å et af vores fineste vandløb så også grøn? Ja, det kommer vel an på forureningens voldsomhed og den er der ingen der kender til bunds.

Magen til skandale sjældent set og også ulovlig ifølge juraprofessor Peter Pagh. Få de mink gravet op igen, det kan kun gå for langsomt.

Jakob Larsen

Del siden