06-02-2021

Gydegrus - Effekt, omkostninger og levetid - status storålaks

Selvom vi i Danmark er væsentligt længere fremme end nordmændene, når det gælder vandløbsrestaurering, er der alligevel noget at hente i denne video (start tid 2.18 og slut 3.16) og specifikt 2.29 ved tal for gydegrusprojekter.

For hvad koster tiltagene og ikke mindst hvad er levetiden - så man også regner en driftsudgift med?

I 2020 har der egentligt været en fin fangst i Storå - første år, hvor der ikke indgår udsatte laks i storåsystemet, når det gælder smålaksen 1,5-3,5 kg. Fangsten harmonerer bare ikke 1:1 i forhold til det antal gydefisk, jeg og ligesindede kunne observere på gydebankerne i gydesæsonen 2020-2021. Der var fine gydelokaliteter, der i højere grad er sprunget over i denne sæson. Det rejser så følgende spørgsmål:

Er bestanden gået ned i 2020, selvom der er fanget flere fisk?

Ja, det er min vurdering - ikke voldsomt, men nok til at det skal tages alvorligt, der er tale om en tendens.

Hvad skyldes nedgangen?

Da der er fanget flere smålaks i år end tidligere kan det ikke hænge sammen med de manglende udsætningsfisk i storåsystemet efter udsætningsstoppet i 2017 snarere tværtimod. Nej, jeg tror især der er 3 vigtige forhold, der skal håndteres. Det ene er at fiskene skal overleve genudsætning og her bliver man altså nødt til at tage effektive midler i brug og ikke holde hånden over fiskemetoder, der notorisk er kendt for at give problemer ved genudsætning - Det er der ikke råd til.
Fiskepresset i Storå øges når kvoten lukker i Skjern Å. Det dur ikke. De store laks der skulle have været på gydebankerne var fraværende. Til gengæld blev der fanget 73 storlaks på premieredagen. Jeg vil hellere undvære dette premiereklondike for at sikre fiskene i december. Spred fiskeriet ud som i Skjern Å og gerne endnu længere ud ved at starte FØR klonidike sætter ind og stop så samtidig med det oktoberfiskeri efter næsten gydemodne fisk, hvor ca. 200 laks skal op og vende..

Det var den ene pointe - tag ordentligt vare på fiskene!

Det andet - og det er her videoen kommer ind - man er ikke i mål selvom man i vandområdeplanen eller i regi af lystfiskere, kommuner eller andre har udlagt gydegrus efter alle forskrifter fra fiskepleje.dk. Som det fremgår af videoen har tiltagene en LEVETID og der er derfor en driftsudgift forbundet med de fleste restaureringstiltag. Når man lægger gydegrus ud i et tæppe som foreskrevet, sker der ofte det at gydegruset, ved laksefiskenes gydegravning og luftning, flyttes nedstrøms med ca. 1 m pr. år. Gruslaget stakkes op og banken bliver kort stejlt og noget dækkes til af sand - resten havner måske i et dybt sving. Med andre ord gyde- og opvækstarealet formindskes gradvist over tid. Efter 10 år er stryget, der ved etablering var 15 m langt måske kun 2 m langt. Det vil selvfølgelig have den konsekvens, at den top i gydebestanden, vi så i 2015-2017 på omkring 6.000 laks, nu er på vej ned fordi det tilgængelige gydeareal formindskes og ikke længere fungerer så ekstremt effektivt som det gjorde, da det i løbet af få år blev etableret sammen med spærringssaneringer ved dambrug i Råsted Lilleå og Gryde Å fra 2007-2012.

Er der andre forklaringer? Ja, jeg har jo tidligere gjort en del ud af at beskrive bæverens indvirkning på de bedste vandløb. - Og også i regi af borgergruppe og sammen med en lodsejer klaget over situationen med en bæverforvaltningsplan, der smider vores fornemmeste vandløb under bussen, her vil man hellere have sumpnatur. Bæverens dæmninger tilsander gydeområder og forhindrer laks, havørreder og lampretter i at komme op i de mindre, men produktive vandløbssystemer. I Gryde Å var det til den produktive del fra Nr. Felding og opstrøms til Skjernvej og I Idom Å fra 1,5 km syd for Ringkøbingvej og opstrøms. Det er alvorligt, da det netop er her vi har naturlige grusforekomster og hvor der IKKE er en driftsudgift vedr. grusudlægning. Den udsatte bæver og især Miljøstyrelsens administration af samme har i 20/21 gydesæsonen skylden for, at der ikke produceres lakseyngel på lange strækninger, hvilket kan betyde at udvandringen af smolt i 2023 vil være markant lavere (mit bud 33% lavere) end den ellers ville have været uden bæverdæmninger.

I videoen er det vurderingen at driftsudgiften ved etablering af et gydeområde er 10-15 norske kroner pr. kvadratmeter pr. år ved en levetid på 8-13 år. Hvis vi regner med en udgift på udlagt gydegrus på 500 kr pr. kubikmeter i Danmark og en levetid på 10 år samt en lagtykkelse grus på 30 cm bliver den årlige driftsudgift ca. 15 kr pr kvadratmeter og det tror jeg ikke er helt forkert.

I videoen understreges også betydningen af luftning af bunden. Her tænkes ikke på gennemblæsning med en spulepumpe, men at man med en grubetand/gravemaskine løsner den sammenkittede oprindelige grusbund. Der er mange steder i Storå, hvor tiden uden laksen som økosystemingeniør har medført en hård lukket sammenkittet vandløbsbund uden selvrensende effekt, der måske igen kan gøres åben for få midler og det vil være en udgift uden medfølgende driftsudgift, da laksen klarer ærterne fremover og laksen er gratis når forholdene er gode.

På falderebet kan det tilføjes at odder og fiskehejre ser ud til at være i vækst. Et af de steder hvor laksen svigtede i år er i Gryde Å ved Mølbak Dambrug, netop her har en odderfamilie slået sig ned, Det er naturlige biologiske svingninger rovdyr/byttedyr interaktioner og det skal der være plads til. Bæveren kørte man herop i lastbil, men glemte at den ikke havde nogen fjender som den havde for 2.500 år siden hvor den sidst var her..

Jakob Larsen

Del siden