Storålaks i tilbagegang

Nu er det snart tid for nytår 2021 og det kan evalueres hvordan laksegydesæsonen er forløbet så langt. Jeg kan godt afsløre, at det ikke ser opløftende ud og at nedgangen i lystfiskerfangsten afspejler sig i en nedgang på gydebankerne.
Det har igen i år været svært at opspore laks på gydebankerne og det ser ringe ud i Idom Å og Gryde Å - og også i Vegen Å mangler der laks på nogen af de ellers fine gydestryg. Så den manglende bekymring, der findes i HOF-bestyrelsen (jf. seneste HOF-medlemsblad, formandens beretning på generalforsamlingen, redaktørens "fangster 2021") kan jeg på ingen måde bakke op om.
Der skal gøres noget markant anderledes og det skal ske allerede fra sæsonen 2022 ellers kommer bestanden hurtigt i underskud.
3 laks hjemtaget på kommunekvoten siger alt om de manglende laks omkring Holstebro. Alligevel blev der fanget over 1.000 laks i åen og de fleste genudsat. Hvor er så de genudsatte - lever de? De burde jo findes på de bedste gydestryg, men det er de så ikke, viser det sig nu. De få laks jeg trods alt har set har været ramt af svamp.
Det der bør ske nu er at lystfiskerne tænker lidt mere på laksen end på optimering af egen fangstchance og efterfølgende fotoseancer. Laksen er presset af flere fiskere, forøgede bævereffekter, umiddelbart flere fiskehejre, skarv, flere oddere, forøget sandvandring de seneste år samt et gradvist formindsket gydeareal.
Når det er realiteten og vi nok ikke kan påvirke bestanden af fiskehejre og odder, må der sættes ind på de andre fronter.
Der gøres et stort og nærmest umuligt arbejde for at fjerne bæverdæmninger flere gange ugentligt og sikre passage for bl.a. laksen op i øvre dele af Vegen Å, Gryde Å og Idom Å. Der kommer bare ingen laks op i øvre Gryde Å og Idom Å i år ser det ud til. Har vandstanden været for lav - eller er de manglende laks udtryk for at presset fra andre laks længere nedstrøms mangler? I rekordåret 2017 var der kamp om gydeområderne og det har helt sikkert været med til at presse laksene langt op i vandløbene. Man kan håbe lidt regn vil hjælpe, men tvivlen har meldt sig...det ser ikke ud til at opgangen kommer.
Så i 2022 må den have en skalle på flere fronter. Lystfiskerne skal forstå at laksen er presset og at det vigtigste er at anvende fiskemetoder, der bedst muligt medfører færre laks på land og sikrer flere på gydebankerne. Der skal igen etableres flere gyde- og yngelopvækstområder og Miljøministeriet må bringes til at forstå at det haster med en ordentlig løsning for Storå ved vandkraftsøen og en ordentlig løsning for bæver, hvor også laksen tilgodeses i langt højere grad. I udkast til vandområdeplanen har ministeriet udskudt stillingtagen for vandkraftsøen til 2024.

Der er nok at tage fat på.

Godt nytår!

Jakob Larsen